Bare 5 minutter mere tak

Jeg leger gemmeleg under dynen,

håber på at morgendages pligter aldrig skal finde mig,

at jeg skal blive væk i drømmenes univers,

at jeg kan være den jeg er,
og aldrig mere på tværs,

mens stenene om mit hjerte,

synker til bunds i havet

og aldrig mere skal volde mig smerte.

Så jeg kunne blive fri for mine spekulationer,

aldrig mere unødvendige komplikationer.

Jeg kryber mig sammen som i min ufødte tid,

kulden fra alt der kalder, trænger stille ind under mit dunede skjold,

men jeg har nået den alder, hvor man er sit eget hold,

forpligtelser kan ikke længere grædes bort,

rejser mig endelig med tanken ”livet er for kort”