MFM

Jeg lukker øjne for at høre sangerens skrevne illusion,

den glider ud til denne folkelige kollision,

Denne fortidsjagende generation,

En kunstig revolution,

Tilbeder ungdommens nye ikon.

Usikre eksistenser kopiret af massen,

frit for dem der sad bagerst i klassen,

på min vej opfanger jeg gadens anekdoter,

en fattig mand i affaldsdepoter,

betjenten tager sine noter,

af den ulovligparkeret scooter.

Ubekymrede piger synger i kor,

nu er det endelig deres tur,

de var for unge i fjor,

uvidende om ubarmhjertige mænd på lur.

Indhalere parfumeduft og bræklugtsånde,

ser 3. G’er der prøver at forholde sig vigtigere og fromme,

leder efter øl-penge i min lomme,

men jeg må erkende de er tomme, 

så jeg må blive høj på den stemning jeg møder,

ser hvordan det forbudte bliver til samfundets dyder,

denne ironiske samling af mellemklasses jyder,

der prøver at se så slidte ud som byens gyder.

Piger åbner flasker med nikogule tænder,

Snart med tandkødsblod på deres blege hænder,

Men så længe gadelygten blænder,

Er kun morgensolen blandt deres fjender.

Mangfoldigheds promillen stille stiger,

De knyttede næver kommer og blir’

Bøjer hovedet og fortier,

En konfliktsky afviger.

Holder vejret og mit hjerte banker,

Undslipper den aggressive dranker,

Undvære ubehagelige skavanker,

Går stille hjem med hovedet fuld af tanker.