Min tidsløse tilstand forstyrres af
uret der kimer,
Slappe fingerspidser slukker og sukker
og foragter disse morgentimer,
Skarpe stråler kastes ind,
Gør mig blind,
Kalder på mit blege skind,
Sanseløst under tusind dråber,
Skynd dig, de gentagende råber,
Og jeg håber
At det hele snart vil vende,
Lad meningsløsheden for en ende,
For alt det jeg søger
Er gemt bag andre døre,
Men jeg ønsker mit velbehag
Og jeg vil finde det en dag
Og jeg vil stå på toppen af verden,
Aldrig mere fortie smerten
Føle mig sikker i min færden
jeg
varmes ved tanken
mærker
hjertebanken
føler
endnu livets træng
retter
mig op, atter i gang
Ingen kommentarer:
Send en kommentar