Nu vi er ved søvnen bad min veninde mig om at skrive et digt om søvnløshed, som desværre ofte opstår i eksamens tider. Her kommer det:

Uroligt mørke,

Brændende hud på vrider sig på lagner,

Hovedet der længdes mens kroppen intet aner,

Skiftevis kulde og tørke,

Ønsker varme dernæst træk,

Febervielses snak,

Som et kassettebånd i hak,

Ønsker ikke at fortsætte til drømmens kapitel,

Ønsker ikke et andet univers med en ny titel,

Ønsker ikke håb, løgne og længsler at skue,

Ønsker at slippe og aldrig mere fortiden knuge.

Men efter utalt tid må hjernen give op,

Atter forsvunden ind i tankeverden,

Alene i sin krop