Skumrings tid og sødmefuld forårs sol,
stadig bider blæsten i de støvede stunder af is og dis der fortier formiddagen.
I en vindstille varme vikler velviljen vanter og vinterjakker af vores vage legemer,
som havde man holdt vejret lidt for længe.
hoveder halser mod de mindste blå himmelstrøg,
strømninger af dagdrømme fra dasedage i hedens bekymringsløse bedøvelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar