Lyrik

Fejl 40!(undskyld på forhånd)- Stadens eksistenser

Vers 1

Kaster kroner efter samfundsbunden,

siddende med bare hænder i undergrunden,

træder ind i stadens travle transporter,

fyldt med alt fra junkier til buisness skjorter,

på vej, på vej hjem, bare et nyt sted hen,

uden at vide hvad, hvor og hvem,

bøjer mig for en provo attitude,

holder mig i skindet,
som den uvidende jyde,

dørene kløves skynder mig ud,

væk i et væld før jeg står for skud,

Omk:

Der er intet sikkert på din vej,

ikke mer superbia i mig,

du kan få langt mere til,

bare du aldrig siger hvad du vil

Der er intet sikkert på din vej,

ikke mer superbia i mig,

du kan få langt mere til,

bare du aldrig siger hvad du vil

Vers 2

ude på gaden lyden af støj,

fyre der flexer lugten af røg,

usikre unge facade spankulere,

dyrt tøj for at indikere,

at de er indenfor rammen,

og ikke til at chikanere,

men de er på randen af fald,

leder efter deres usagte kald,

men verden er sort/hvid

og tiden er tal,

kigger mod skyerne,
hvad er det vi skal?

Væk i tanker om alt,

jeg burde ha gjort,

chancer jeg sku ha taget,

piger jeg sku ha spurgt.

Men jeg vil ikke gruble som en anden spekulant,

om det hele nu er sandt,

satser på oddset, tænk hvis du vandt,

men jeg spillede den dag,
at solen forsvandt,

Atter på med masken

ubøjelig arrogant

Omk.

Der er intet sikkert på din vej... x 2

(Bro??)

Du siger at du er der selv,

selvom du jogger i de andres spor,

sporløst forsvundet i et væld,

vælder rundt og satser på dit held,

hælder på at du er det de vil se,

måske finder du lykke,

lykke der vil trykke,

trykke fordi du uden for rammen,

ramler din verden, er du alene i din færden,

færre venner end du går tror,

troede dú vidste mer,

men der er intet du forstår!

(sang)

Gi mig det hele på et fad,

jeg ku være større hvis jeg gad,

fylder jer med jalousi og had,

hælder kun champagne i mit bad,

og når hele verden ser,

hvor unik jeg egentlig er,

så får jeg alt hvad jeg vil ha,

åh tænkt en skønne dag.

Omk x2

Fejl 40, paragraf 71

Vers 1.

Slukker støjen fra mit tv,

endnu en på dansk cv,

det internationale udskud,

grundet nationalt udbrud,

det vi nu kan takke,

er vores frihed til at snakke,

så jeg bakker stille væk,

ja jeg er katten i en sæk,

krummer mine kolde tæer,

over andres voldtægts begær.

Vores moralske fornemmelse,

er gået i forglemmelse,

udtrykker min væmmelse,

over politisk snæversynethed,

har altid lukket øjne for dem der led,

Grammer mig over endnu en DF fortolkning,

af en forsvarsløs og fremmed befolkning!

Omk x 2

hvad betyder frihed?

Er det grønne træer og stilhed,

hvad betyder frihed?

Er det sammenhold og tillid?

Er det når vi gør hvad vi kan lide,

sætter længslerne fri,

er det non samvittighed,

når vi ikke ved besked.

Hvad er frihed

ja hvad er frihed,

spørg jeg spejlet i rammen,

uden det ville verden flyde sammen,

det kun her at jeg fryder mig,

for min jantelov forbyder mig,

at prise den jeg er og vær tilfreds,

jeg jeg skal underspille på min plads,

udenpå i min blues, indeni fyldt med jazz,

men i får det kun at se når jeg er fyldt med hash,

peger finger efter klassen trash,

et udskud, blev til en blodtud,

bare så hadfuld,

jaloux over det han og ikke jeg ku,

være sig selv uden at gå itu,

men han mødes med gru,

og kaster sig over halvfyldt malibou.

Omk x 2

hvad betyder frihed?

Er det grønne træer og stilhed,

hvad betyder frihed?

Er det sammenhold og tillid?

Er det når vi gør hvad vi kan lide,

sætter længslerne fri,

er det non samvittighed,

når vi ikke ved besked.

Hvad er frihed

Bro

Der kommer lige endnu et vers,

det hedder paragraf 71!

(§ 71

Stk. 1.)

Den personlige frihed er ukrænkelig.
Ingen dansk borger og jeg mener ingen borger i Danmark. kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning, eller sin afstamning underkastes en anden belysning eller nogen form for frihedsberøvelse. For det er en åndelig bedøvelse!

Fangeskab

Lytter til blæste anekdoter,

folk der vælter sig i affaldsdepoter,

væld af interessante og idioter,

mangler endnu at betale nogle kvoter,

men jeg planter alligevel mine poter,

om aftenens sidste glas,

læner mig tilbage på stolen,

og nyder min jazz,

det gør vel intet at jeg bailer dig,

så længe jeg bailer dig med klass.

For hva sku jeg derhjemme,

bare glemme, lade sig tæmme,

psykisk lader du følelserne hæmme.

Opvask i opkast, kaster en plate,

skriver en hate, løber fra ordene

”it al too late”

min 15 minutter er endnu ikke startet,

men slutter, som de andres ensartet.

Det så storartet, at jeg ingengang kan finde mig selv,

vælter rundt falder i et menneskevæld.

Ja jeg er fanget her,

hvad vil du sige,

for jeg er fanget her,

lad det ske,

men jeg er fanget her

så lad mig blive.

Lad mig blive.

Ser en gengivelse af mig selv,

spejlet afslører, jeg tilslører,

for jeg vil ikke se ikke hører.

Jeg krydser mit hjertet ud,

det nu mit gennembrud,

mit udbrud, et udskud,

en halleluja til min gud,

ja, i kan se mig flamboyant,

danser lystigt på en vaklende kant,

forsøger at forstå, undgå,

som en immigrant,

men jeg smurt ind i jalousi,

pligt og pli, gør det de kan li,

aldrig hel men uslukkelig indebrændt.

Ja jeg er fanget her,

hvad vil du sige,

for jeg er fanget her,

lad det ske,

men jeg er fanget her

så lad mig blive.

Lad mig blive.