Små uønskede handlinger,
udspringer af min uro,
uregerlig omverden,
tvinger mig i min rastløshed,
jeg må da gøre noget?
så står atter men tankestrøm,
opvejer og vurderer mine handlinger.

Kanstenen er så langt væk,
opbygger langsomt frygten for at snuble,
andres medgang skubbes væk
bag irrelevante anekdoter,
idet jeg er for usikker til at juble.