Gennem gyden til nuancer af pis og grafitti,
slidte tags sætter spor om ungdommens
eksistentielle kedsomhed,
blandet med ønsket om mindes vedvarenhed,
om ikke at forsvinde i mængden,
idet dagligdagens masse langsomt æder konturstregen op.
Undren over det valgte,
var det blot det mest realistiske?
eller det virkelige kaldte,
ser omverdenen spejle sig i spørgsmålet,
ser udbrud fra et udskud,
eller blot en mercedes i midtvejskrisen,
betragter disse nonverbale udbrud.
betydningen forsvinder langsomt med forårsbrisen.