Uden titel

Fanget i en bane uden frihed,

frivilligt valgt,

Forventninger om alt det der nu virker så minimalt,

en forglemt faktor,

overstreget af alt det der nok skulle løse sig,

men hvis vi nu venter lidt, 

så bliver det rigtig nok, gør det ikk?

jeg klamrer mig til tanken,

tanken om de fornemmelser 

der før lå i min illusions for forståelse,

Klamrer mig måske til en sandhed,

måske er disse tanker vanvid,

for alt det der bare lige var også,

er bare lige det hele,

ryggen holdes ikke længere strakt i sommervarmen,

træerne står nøgne,

fri fra bladenes forskønnelse, 

bladenes løgne,

nu er der kun dét tilbage,

det jeg hele tiden vidste var.