Digt fra et foredrag

En summen fra mængden,
tålmodigheden syrer,
der er de der forsøger at se,
forsøger at fange den viden der hvisler ud,
som svagelig sommerregn,
de enkelte dråber der rammer, absorbere,
sætter sætter sig i sindet,
resten siver ned gennem de kolde gulve,
den tomme akustik dulmer og lægger et slør over vokalen,
sådan at vi kan vælge at være til stede,
vælge ikke at være med,
vælge at være med.
Jeg slipper pennen,
fjerner min fordybelse og kaster den hen over mængden
til den skikkelse der responderer min opmærksomhed
med en ny viden..