Så fascinerende,
så rolig og uopnåelig,
at det kan tænde mig
blænde mig,
prøver at vende mig,
men det som om jeg bliver holdt fast,
bundet af grønlige øjne,
uvist om det er sandt eller hvide løgne,
men kom med,
lad os være nøgne,
spilde tiden, give slip,
vil så gerne,
så hvorfor kan jeg ikke?
Jeg vil røre, føle, smage,
bare et enkel nip,
din skikkelse forsvinder
i det jeg rammer jorden med et sidste blik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar