Det er måden hvorpå byen lukker mig ind,

morgensolen på mit blege skind,

foråret med den milde vind,

stemningen der gør mig blind.

åbne og lukkede sind,

I byen kan jeg være mig selv,

selvom byen er et menneskevæld,

vælter rundt satser på mit held,

hælder på der er lang tid til mit farvel,

for hvad skulle slå mig ihjel?

Væk fra huse kolde og stive,

men byen holder mig i live,

i byen jeg vil blive,

mit liv jeg vil til byen give.

Byen vil altid være mit hjem,

om så gaden bliver min seng,

hvor jeg må sove med øjet på klem,

så er byen mit hjem.