11.14.2016

Valg

Ungdommens evige frembrusen har sat i bakgear,
knuger efter varetagelsen i et fåtal af valg,
friheden florerer i forgrunden,
i al forundring over fremtidens komparative paradokser.
Værdivægte svajer i vinden for at vinde sindet selvsikkerhed,
mavefornemmelser verbaliseres på bedste vis,
vurderes efter overensstemmelse med fakta og omgivende fornemmelser,
argumenter understøttes nøje i abstrakt øjenhøjde,
delkonklusioner noteres netop som nye sandheder hæver sig over handlingen,
skematisk skepsis snakker sig frem til pragmatik,
og mens uret tikker stikker fornuften med følelsen ud bag de tilrøgede ruder
der syder i vintervuggens dulmende dråber.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar