En massiv masse af mennesker,
maser mod mig,
malplaceret i mangfoldigeden,
mens jeg mundaflæser mimikken fra dine forstummede ord,
mister jeg meningen med musiken omkring mig,
mister toldmodigheden med tankeløse tøsers tobak og trasken på mig,
mister kontrollen med kæften og kræfterne i mig.
Giver efter for denne eskalerede egocentrisme
mangfoldig er folkets forkastede fælleskab,
fobiske fængsler fæstner sig om fuldskaben,
fugtige fingre favner mine og trækker mig trodsigt mellem tusinde
til lyden er let og luften atter leverer ilt i mine lunger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar