Ført af farlige fornemmelser
fumler jeg frem,
fremmede føre under mine fødder,
gør mine følelser fordomsfulde,
mine fantasier fyldes med fortiden fejltrin,
forulemper den frie tanke om frihed,
men skulle man leve i askese
for alt der frister?
Fanget i frygten om et sprungen
hjerte, atter brister?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar