Omveje i Ø-gaderne

Igår  gik jeg en omvej,

og vejende omkring mig

vendte vrangen ud,

efterlod mig udenfor

min rutine vandring,

hver facade forandring,

udsendte mig sine anekdoter,

jeg så kvarterets katte, 

hvor kun poter

stod tilbage.

Jeg hørte latteren fra mine barndomsdage,

dér hvor der var træer og trætårne,

dér hvor der nu kun er mursten og tage.

Tager mig selv i at nynne nostalgiske toner,

og genfinde gamle fællesskaber,

før vores hoveder blev høje,

før vi blev for lærde til at lege og støje.

Som et vækkeur en hverdagsmorgen,

melder verden sig,

og den egentlige vej,

vælter nu atter ind foran mig.