Taktløs

Tøvende taler jeg,

mens mine tanker vandrer ud,

som taktløse ord udover tungen,

til dirrende mundviger, der afviger

deres bevågenhed, så vokaler ebber ud

i underlige og uklare toner,

der kun rammer mine egne ører,

og øger denne min afmagt,

for den stemme jeg ikke selv kan føre.

jeg betragter denne marmor figur,

af velskabt og selvsikker positur, 

munden står der så tav til skue, 

udadbuende, stor men stille, 

jeg nærstuderer lakken,

mens den begynder at skille.