Et menneske, flere mennesker, mennesket

Udefra betragter mine indre udfald,

den nøgne følelse beklædes med tillærte psykoanalyser,

fornemmelsen kvæles i fornuft og faglig opsang,

mister retten til denne min tomgang.

Intellektets spærregrænse stopper intuitiv villen, 

handlingerens udfald filtreres i almagtens mening om målet,

målbar lykke på idealpræmisser,

dagligdags komedie i vandte kulisser.

Søger første sorteringstanker,

der eftergiver ønsket om inderlighed, 
lader jeg’et kaste sit anker.