Morgenmørket trækker sine skygger ind,
forplanter sig i min ansigt,
slår rod i mit sind,
øjne fæstner sig mod intetheden,
som var jeg blind.
Rutinetanker trækker i tøjet,
indtager langsomt, lydløst,
tv-observer, hoved bøjet.
lædderstøvler på asfalt,
gennem porten, fyldt og røget.
en tid i tomgang,
et mål forudsætter,
jeg holder i rebet,
gennem tårer og søvnløsenætter,
du ved hvad man siger efter 2. g
”it only gets better!”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar