En skal, en hul skal,
kun rummer den dén,
hverken en sjæl eller størrelse,
hverken et objekt, en førelse,
blot en udefinerbar konstant,
agere uventet men konsekvent,
auditiv dis fylder tankerummet,
dulmer og dominere,
en tryg kontrol,
blot fornuften ej kollidere,
afmagt og angst,
for at forsvinde,
idet tågen isolere,
aner stien gennem tjørnekrat,
alene men ej forladt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar