Forandring? Måske bare forventning
Sprukne læber, åbner sig.
de former det,
det der engang var et kendetegn.
smalle kindben, suger en bleg hud.
Blikket må søge dybere,
for at mødes.
En kort omfavnelse.
Så flakker de igen.
Alt der ikke er.
skjuler det der blev.
De sprukne læber samles.
Sådan ser vi dem egentlig altid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar