Det mig nu,
gulvet hiver i mine fødder,
døren gaber op,
ud strømmer en lummer duft,
jeg hiver mit sidste luft,
og træder indenfor,
der er de,
som har de ventet på mig for evigt.
Parat til at vurdere og dømme,
tage mig og tømme,
for hver en selvstændig tanke,
røster på hænderne i mit tryk,
alle må kunne høre det banke,
tusind knive i min ryg.
Bare fødder går,
Over hajgab på den sidste planke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar