Frigørelse et ansvar

Jeg hører stemmen i mit hoved,

den hvisker,

den plejede at vise mig vej,

nu taler den i tunger

et tordenvejr af tanker,

lyn af ord kastes ud af min mund,

jeg føler mig så skrøbelig,

barndommens trykke favn er forsvundet

ser mig selv,

en fugl der endnu ikke flyver,

dog er det en fugl,

der skal bygge rede,

og synge ligeså smukt
som alle omkring den,

en due,

med solsorte vinger

famler i blinde,

langsomt glider rebet i hånden,

tomhedens mørke,

efterladt til stemmen i mig selv.