Hvide perler af køligt vand,
de, et tæppe på ruden,
med varmen indefra,
de slører verden foruden.
Kun siluetter at se,
en skygge kaster skikkelser i gadelygtens skær,
den stopper op,
én bliver til fler. 
Jeg trækker i et tæppe af uvidenhed,
ej skal jeg se mer.