10.28.2011


Det slår som gnister,
det er så klart som vand,
du er så åben, så sårbart,
jeg har lyst til at råbe,
holde dig tæt, 
for jeg vil ikke miste,
du vil ikke forandre,
skygger trækker sig op, 
følelserne bliver til had,
alt for at såre,
før det rammer i eget hjerte,
for sent,
allerede fyldt med smerte. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar